Om klubben

LØBEKLUBBEN HAVSTRYGERNE

Løbeklubben Havstrygerne har eksisteret siden 11 august 1988

Klubbens formål er at fremme interessen for at dyrke motionsløb, og det er klubbens intention at alle typer af løbere skal tilgodeses. Hyggeløbere som marathon- og langdistanceløbere.
Det gøres bl.a. ved inddeling i hold/niveauer – så du har mulighed for at følges ad med løbere på dit eget plan.
Klubbens medlemmer har et bredt miks af løbere – lige fra rutinerede marathon-løbere til motionister som løber 4-5 km i roligt tempo med indlagte pauser.
Løbeklubben Havstrygerne har ca. 175 medlemmer.

Omdrejningspunktet i Løbeklubben Havstrygerne er naturligt nok løbetræningen, og den foregår i og omkring Hirtshals; i byen og på havnen, mod nord i Lilleheden og Uggerby Klitplantager, mod syd i Tornby Klitplantage, på stranden og ture ind i landet f.eks. Asdal, Åbyen, Hellehøj, Tornby Bjerg. Så klubben har helt unikke ”træningsfaciliteter” – naturoplevelserne er for mange en stor drivkraft bag det at løbetræne.
Der løbetrænes 3 gange om ugen – se under linket Træningstider. Om lørdagen løbes ofte længere ture på 10-25 km.
Vi løber i udgangspunktet fra Hirtshals Idrætscenter, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Løbeklubben Havstrygerne deltager i en del løb året rundt, fra lokale til udenlandske – store som små – så der er rig mulighed for at komme ud og få spændende og udfordrende løbeoplevelser sammen med andre løbere.

Der laves ligeledes en del sociale arrangementer i klubben, f.eks.:

  • Klubaftner med foredrag/andet fagligt indhold
  • Årsfest inkl. evt. ledsager
  • Morgenløb med efterfølgende kaffe/rundstykker

Hvordan bliver man medlem?                                                                                Start med at løbetræne i klubben og find ud af om det er noget for dig. Efter at have været med nogle gange kan du finde information om hvordan du melder dig ind i klubben her: Indmeldelse og kontingent